Kære besøgende…
Tak, fordi du besøger min hjemmeside.. Jeg er rigtig glad for, du havde tid og lyst til at kigge indenfor, og forhåbentlig kan jeg inspirere dig – gøre dig glad – med mine tosserier…
Min kreative og glade verden ligger midt i skoven, ikke langt fra Nordsøen – her oppe i det vindblæste fjerne nord-vestlige hjørne af Danmark.. Det er en egn, som alle vi, der lever her, enten elsker at være i eller – elsker at komme væk fra -, mens de, der besøger vores egn altid betages af stilhed, natur og råstyrke ved ankomsten, mens stilheden så efter kort tid bliver en belastning, og de må tage tilbage til storbyen…
Mit hjem er hyggeligt.. Jeg elsker det, og for det meste slapper jeg af her i kraft af, hvor jeg er og, hvem jeg er.. Det er min verden og den trives jeg godt i. Du er altid velkommen til at besøge mig, men giv lige besked først, så hunden ikke angriber dig ved ankomsten 🙂